Ture ud af huset
Indlæring, fællesskab og kreativitet
Ture ud af huset styrker børns indlæring
Det gør det, fordi børnenes sanser bliver aktiveret på en ny måde, når de kommer i andre omgivelser. Der er nye synsindtryk, lyde og dufte, som alle skærper opmærksomheden. Samtidig styrkes indlæringen fordi ture ud af huset naturligt kobler læringen til fænomener fra verdenen uden for skolen.
Her finder 3. klasse ud af at koordinatsystemet rent faktisk bruges, når der på operaen skal laves lys til forestillingerne.
Ture ud af huset styrker kreativiteten
Ture ud af huset har ofte en kreativ vinkel. Eleverne sættes i situationer hvor hjernen skal tænke i nye mønstre, må løse opgaver på nye måder. Ofte sker det gennem leg og interaktion.
Her har 3. klasse netop klædt sig ud som karakterer fra H.C. Andersens “Nattegalen”, som de også har opført i korte versioner for hinanden.
Ture ud af huset styrker fælleskabet
Også når klasserne er på tur trænes evnen til at indgå som individ i fællesskabet. Her gælder det nemlig om at lytte til andres behov, finde et fælles tråd, når der skal rettes ind på 2 rækker, få alle med over i lyskryds, finde sin makker, spise frokost i nye grupper og lytte aktivt hos dem vi besøger og være høflige og venlige overfor de andre passagerer i tog og bus. Gennem skoleforløbet træner vi større og større selvstændighed i forbindelse med ture.
3. klasse på vej hjem efter en dejlig dag med skuespil, samarbejde, tillidsøvelser, arkitektur, Pokemon-paradis, Rigsarkiv, historier om den gamle flåde, vind i håret, leg på kajen, madpakker, bustur, togtur, sejltur…